Informationer
Start 12.09.2026 10:00
Slut 13.09.2026 17:00
Antal pladser 20
Lokation Kunstakademiet I København
Kongens Nytorv 1
1050 København K
Kontaktperson Steffen Niemann Nielsen
Instruktør Marie Kim
Krop, rum og resonans - en workshop i performancekunst.
Er du nysgerrig på kroppen som medie og på at afprøve performative værktøjer i fællesskab – der hvor grænsen mellem publikum og performer begynder at opløse sig? Så er denne to-dages workshop noget for dig.

Du får en håndgribelig indgang til performancekunsten som felt, både i teori og praksis. Med udgangspunkt i min egen praksis som performancekunstner arbejder vi med grundlæggende performative metoder, som du får mulighed for at afprøve på egen krop. Kurset kombinerer teoretiske oplæg med konkrete, fysiske, guidede øvelser – individuelt og kollektivt. Vi undersøger det transformative potentiale, der opstår mellem krop, rum og tid og benytter os bl.a. af stemmen, radikal lytning og resonans som vores vigtigste arbejdsredskaber.
På kurset vil vi bl.a. arbejde med:
  • Performanceteori – en generel indføring i feltets oprindelse og grundprincipper
  • Resonans (teori af Hartmut Rosa) – om at lade sig bevæge af verden og bevæge den tilbage 
  • Performative metoder i praksis – score, repetition, kontekst og interaktion
  • Intimitet som levende materie – forhold og hierarki mellem det der berører og det der berøres 
  • Somatisk kor – stemmen som resonansredskab og kollektiv lytning 
Kurset er for alle – uanset baggrund og erfaring. Der er ingen krav om sangstemme, bevægelsestræning eller kendskab til performance i forvejen. Vi arbejder i et trygt og inkluderende rum, hvor alle kroppe og stemmer er velkomne, præcis som de er.

Ekstra info
Kurset afvikles i en blanding af oplæg, dialog og fysiske øvelser. Medbring tøj du kan bevæge dig i.
Der henstilles til at mobiltelefoner kun benyttes i pauserne.

Om underviseren: 
Marie Kim er performancekunstner, instruktør og koreograf med en bred praksis inden for stedsspecifikke, interaktive og long-durational værker – realiseret i en lang række sammenhænge både i Danmark og internationalt. Hun er grundlægger og performer i det ømhedsaktivistiske performancekollektiv Livgarden samt sanger og koreograf i kunstnerkollektivet SOLEN ER SEXET. Pt. studerer hun på masteren ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun arbejder med en tværmedial og performativ research i omsorgsbegrebet med fokus på resonans, somatisk sang og publikums-interaktion. 
Marie Kim er en erfaren underviser, der bringer sin kunstneriske praksis og krop direkte ind i undervisningsrummet med en særlig opmærksomhed på, at skabe et trygt, kollektivt læringsrum, hvor hver enkelt kan føle sig godt tilpas uanset baggrund og erfaring.



Praktisk info:
Kurset afholdes over to dage: 12-13 sep. Kl. 10-17 begge dage
Sted: Kunstakademiet i København  
Kongens nytorv 1. 1050 Kbh. K.
Pris: 800 kr.


Kurset indeholder:
  • 6 timers undervisning om dagen fra 10-17 (inkl. Frokostpause)
  • Frokost

Sidste tilmeldingsfrist 11. august 2026.

Skulle du have brug for at melde afbud, så kan dette ske med fuld refusion frem til 11. august. Herefter gives ingen refusion.

OBS OBS: Ved tilmelding venligst udfyld det antal Navne og Email felter der svarer til antallet af tilmeldinger under ekstra informationer !! (Der kan åbne flere felter end du tilmelder)
 
 
 
Tilmelding
Type: